TRAKTOR TEATER & KREATIV WORKSHOP ... både for børn og voksne (gratis)
Kunstneren Tine Louise Kortermand kører rundt i Fåborg-Midtfyn kommune på en guld- og diamant dekoreret traktor fra maj 2019 og et år frem. Undervejs besøger hun vidt forskellige familier, hjem og steder. Hun optræder i guldtraktorens musikskab som den oversavede dame og indsamler historier fra de folk, hun besøger. De indsamlede historier skrives om til en musikteaterforestilling, som uropføres på Polymeren om et år. Det er en god cocktail af vanvid, poesi og nærvær ...
Søndag den 22. september 2019 er der kreativ workshop og høstfest på Polymeren med varm kakao og nybagte boller. (Det foregår på Polymeren, Stationsvej 69 i Årslev. Indgang ved GastroGaming ... lige overfor Røde Kors butikken).
Kom glad, og vær med til at bidrage med din særlige historie og lav den maske, som du kan tage på, når TRAKTOR opføres på Polymeren om et år.
Det er gratis at være med i workshoppen. Udover Tine Louise Kortermand, kan du også møde den islandske journalist María Lilja Þrastardóttir og den finske danser og koreograf, Taneli Törmä. Men meld dig gerne til, så værten ved hvor mange boller der skal bages.
(NB! Man må også gerne bare kigge på)
Se mere på: http://www.guldtraktor.dk
Polymeren
69 Stationsvej
5792 Årslev
Denmark